GDPR › GDPR dokumentation og compliance
GDPR Compliance Tjekliste | Del 1 - Implementering af GDPR
En artikel 30-fortegnelse er en lovpligtig fortegnelse over behandlingsaktiviteter, som alle dataansvarlige og databehandlere skal kunne fremvise på anmodning fra Datatilsynet. I denne guide får du kravene fra GDPR artikel 30, konkrete eksempler på indhold, en gratis Excel-skabelon og de faldgruber, vi ser oftest i praksis.
Download Excel skabelon
Har du stødt på begrebet artikel 30 fortegnelse før? Måske ved du allerede, at det relaterer sig til GDPR, men er du usikker på de specifikke detaljer, såsom hvad det præcist indebærer, hvordan du opretter en sådan artikel 30 fortegnelse, og hvordan den kan være til nytte for dig? En artikel 30 fortegnelse er et lovpligtigt dokument, som alle virksomheder skal have for at overholde GDPR. Denne artikel er designet til at guide dig igennem disse spørgsmål.
Din Artikel 30 fortegnelse er en rapport, der giver et overblik over, hvordan persondata behandles i din virksomhed. På engelsk er betegnelsen for artikel 30 fortegnelse "Record of Processing Activities", hvilket direkte oversættes til "fortegnelse over behandlingsaktiviteter".
En behandlingsaktivitet refererer til en detaljeret beskrivelse af, hvordan persondata behandles i virksomheden. Et eksempel kunne være din lønudbetalingsproces, hvor du dokumenterer, hvem der behandles data på, med hvilket formål og hvilke persondata der bliver behandlet. Du noterer også, hvilke andre parter persondata deles med, såsom en databehandler, der i dette tilfælde kunne være leverandøren af dit lønsystem eller en ekstern bogholder.
Artikel 30 i GDPR forordningen beskriver, hvilke oplysninger fra dine behandlingsaktiviteter du skal inkludere i en artikel 30 fortegnelse. Det er herfra, betegnelsen "Artikel 30 fortegnelse" stammer. Fortegnelsen bliver således en rapport, der tilbyder et overblik over alle processerne, hvor persondata behandles, inklusive de relevante oplysninger, som Artikel 30 foreskriver skal være med.
Læs også: GDPR compliance tjekliste | Del 1 - Sådan bliver du GDPR compliant.

Navn og kontaktoplysninger på den dataansvarlige, dvs. din virksomhed, som er ansvarlig for behandlingen af personoplysningerne.
Formålene med dine data behandlinger.
En beskrivelse af, hvem der behandles data på (kategorier af registrerede) og hvilke persondata der behandles på disse personer (persondatakategorier).
Modtagere, som persondata sendes til, dette kan være databehandlere eller andre dataansvarlige.
Geografisk placering af modtagerne, dvs. om overførslen sker til andre EU-lande, sikre tredjelande, eller usikre tredjelande.
Slettefrister for, hvor lang tid du opbevarer persondata på den registrerede.
Tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.
Din artikel 30 fortegnelse skal indeholde disse oplysninger. Der er ikke et specifikt krav til formatet, men det er vigtigt, at fortegnelsen er overskuelig og let at forstå. Det kunne for eksempel være organiseret i en tabel, hvor de relevante oplysninger er anført i hver deres kolonne, og dine behandlingsaktiviteter er listet i rækker.
At oprette en artikel 30 fortegnelse kræver systematisk tilgang. Start med at identificere alle dine behandlingsaktiviteter, og brug derefter en skabelon eller platform til at dokumentere hver aktivitet struktureret.
Den mest effektive måde at oprette din artikel 30 fortegnelse er ved først at kortlægge alle processer, hvor din virksomhed behandler persondata. Med .legal's data mapping software kan du systematisk dokumentere hver behandlingsaktivitet og automatisk generere din artikel 30 fortegnelse. Platformen sikrer, at du får alle påkrævede oplysninger med og overholder GDPR's krav til format og indhold.
En artikel 30 fortegnelses overordnede formål er at tilbyde et overblik. Det bør være nemt og hurtigt at læse en fortegnelse og skabe sig et overblik over, hvordan persondata behandles, og om der findes mangler. Din artikel 30 fortegnelse bliver derfor grundlaget for meget af dit videre GDPR-arbejde.
Dit GDPR-arbejde kan ikke reduceres til kun at omfatte en artikel 30 fortegnelse, men den udgør en væsentlig del af din dokumentation. Det er for eksempel fra fortegnelsen, du kan dykke dybere ned i dokumentationen. Derfra er det fordelagtigt at vurdere, hvad dit retsgrundlag for behandling er, og om du har indgået databehandleraftaler med alle relevante databehandlere osv.
Ved at have en solid artikel 30 fortegnelse gør du dit videre GDPR-arbejde meget lettere for dig selv. Fortegnelsen er din base, som du kan bygge videre på. Den bruges også i udarbejdelsen af din privatlivspolitik og risikovurderinger, som er centrale elementer i en effektiv GDPR-complianceproces.
Informationer fra din artikel 30 fortegnelse indgår i både din privatlivspolitik og dine risikovurderinger af den registrerede. På den måde bliver arbejdet i denne forbindelse lettere, da du kan hente mange af oplysningerne direkte fra dine dokumenterede behandlingsaktiviteter.
Artikel 30 fortegnelsen er også et lovpligtigt dokument, som du skal kunne præsentere ved for eksempel et inspektionsbesøg fra Datatilsynet. Derfor skal du også kunne eksportere og udlevere den i et format, der er læsbart og forståeligt for tredjeparter (artikel 30, stk. 4).
Der findes to scenarier, hvor en artikel 30 fortegnelse er nødvendig. Det første gælder for alle virksomheder, mens det andet specifikt vedrører virksomheder, der fungerer som databehandlere for andre dataansvarlige virksomheder. I de tidligere afsnit beskrev jeg en artikel 30.1 fortegnelse, der omhandler den dataansvarlige. Hvis du også fungerer som databehandler, er det vigtigt, at du ligeledes fokuserer på artikel 30.2 fortegnelsen for databehandlere.

Hvis du er en virksomhed, der behandler persondata om medarbejdere og/eller kunder, er du påkrævet at have en artikel 30.1 fortegnelse. Alle virksomheder skal oprette denne fortegnelse, og da næsten alle virksomheder hører under denne kategori, vil du sandsynligvis også skulle gøre det.
Et eksempel kunne være, at du opbevarer oplysninger om dine medarbejdere, for eksempel gennem ansættelseskontrakter. Disse kontrakter indeholder persondata, da de blandt andet inkluderer medarbejderens navn. Denne proces skal derfor inkluderes i din artikel 30 fortegnelse. Når det kommer til fortegnelser, skelnes der ikke mellem, om du som dataansvarlig behandler generelle personoplysninger (som kontaktinformation) eller følsomme personoplysninger (som helbredsoplysninger); begge dele skal registreres i din fortegnelse.
Som en dataansvarlig virksomhed skal du altså altid oprette en artikel 30.1 fortegnelse.
En artikel 30.2 fortegnelse skal kun udarbejdes af virksomheder, der agerer som databehandlere. For eksempel, hvis du er en IT-leverandør, der tilbyder IT-systemer til dine kunder, behandler du persondata på deres vegne. Her har du indgået databehandleraftaler med dem. I sådanne tilfælde skal du oprette en artikel 30.2 fortegnelse. Artikel 30.2 fortegnelsen skal være adskilt fra din artikel 30.1 fortegnelse. Denne fortegnelse skal indeholde oplysninger om:
Du skal kunne udarbejde en artikel 30.2 fortegnelse for hver eneste kunde, du behandler data for. Derfor er det vigtigt, at du sikrer en klar inddeling af fortegnelsen mellem dine kunder. med tydelig angivelse af, hvilke behandlingsaktiviteter du udfører på vegne af hver enkelt kunde.
Som nævnt tidligere udgør din artikel 30 fortegnelse en væsentlig del af dit arbejde med GDPR compliance. Du kan ikke opnå GDPR compliance uden at have din artikel 30 fortegnelse på plads. Desuden er det vigtigt, at din fortegnelse løbende opdateres i forbindelse med:
At være GDPR compliant betyder ikke "bare" at have en artikel 30 fortegnelse. Det er essentielt, at det, du dokumenterer i din fortegnelse, også bliver efterlevet i praksis. Hvis du lister en række sikkerhedsforanstaltninger, skal du sikre dig, at disse foranstaltninger rent faktisk er implementeret i virksomheden. Ellers er fortegnelsen kun et stykke papir. Du opnår først fuld compliance, når du både dokumenterer og implementerer det dokumenterede i din virksomhed.
Der er mange fordele ved at have en artikel 30 fortegnelse. Den kan for eksempel udgøre grundlaget for dit videre GDPR arbejde, som tidligere nævnt. En anden fordel er, at en veludarbejdet artikel 30 fortegnelse tjener som et klart bevis på, at du har styr på dine data.
En opdateret artikel 30 fortegnelse, der indeholder alle nødvendige oplysninger og som kan fremlægges hurtigt, viser tydeligt, at du er compliant. Omvendt, hvis det tager lang tid at samle fortegnelsen, kan det vække mistanke om, at der også er andre områder i virksomheden, der mangler kontrol.
Du kan for eksempel blive bedt om at vise din artikel 30 fortegnelse under et tilsynsbesøg. I sådanne tilfælde er det en åbenlys fordel, hvis du hurtigt kan demonstrere, at du har den nødvendige dokumentation på plads. Det er ikke usandsynligt, at fortegnelsen vil være det første, tilsynet ønsker at se.
En opdateret og velorganiseret artikel 30 fortegnelse kan også være af interesse for andre tredjeparter, såsom i forbindelse med revisionserklæringer eller et virksomhedssalg. Her vil en potentiel interesse i at se bevis for dit GDPR-arbejde være til stede, og en velholdt fortegnelse vil klart indikere, at du har orden i sagerne.
Ifølge artikel 30, stk. 3, er det et krav, at du som dataansvarlig skal kunne fremvise din artikel 30.1 og artikel 30.2 fortegnelse i elektronisk format. Derfor er det første punkt på listen over ”best practices” naturligvis, at du opbevarer din artikel 30 fortegnelse elektronisk.
Dette kan være i et Excel-ark, et Word-dokument eller på en platform designet specifikt til at dokumentere og opretholde fortegnelser.
Læs også: Hvad er forskellen på at lave GDPR dokumentation i Excel og i GDPR software?
Næste skridt er at gøre den både overskuelig og ”personlig”. Udarbejd en artikel 30 fortegnelse, der afspejler din virksomhed og de processer, det giver mening at beskrive for netop din virksomhed. Dette vil sandsynligvis også resultere i den mest tilgængelige fortegnelse. På denne måde kan du også kommunikere mere klart med kolleger, idet fokus i højere grad vil være på arbejdsprocesserne end på GDPR i sig selv.
Det er vigtigt løbende at opdatere din artikel 30 fortegnelse. Det ville være uheldigt at bruge meget tid på at udarbejde din artikel 30 fortegnelse, for derefter bare at gemme Excel-arket i en mappe på computeren og glemme alt om det. Hvis fortegnelsen ikke opdateres over tid, vil den sandsynligvis ikke længere afspejle virkeligheden. Sørg for at etablere en proces, hvor du med jævne mellemrum gennemgår din dokumentation for behandlingsaktiviteter for at vurdere, om der er behov for opdateringer.
Læs også: Brug det gratis Compliance årshjul til at give dig besked, når du skal gennemgå dokumentation
Gør udarbejdelsen af fortegnelsen til et teamarbejde. Det er essentielt at have en person, der er ansvarlig for fortegnelsen, men det er en fordel, hvis flere kolleger bidrager med oplysninger om de behandlingsaktiviteter, de er involveret i. For eksempel er det ofte marketingafdelingens medarbejdere, der bedst ved, hvilke persondata de håndterer, når de sender nyhedsbreve ud. Faciliter derfor dialogen om behandlingsaktiviteter, interview medarbejdere, eller brug en samarbejdsplatform, hvor kolleger løbende kan opdatere de behandlinger, de er ansvarlige for.
Med .legals compliance-platform, Privacy, har vi effektiviseret denne proces. Her tilbyder vi blandt andet muligheden for, at du kan dokumentere dine behandlingsaktiviteter, delegere opgaver til kolleger, sætte valideringsprocesser og påmindelser op, og aktivt bruge artikel 30 fortegnelsen i forbindelse med for eksempel dine risikovurderinger.
Og mest afgørende, at du med få klik kan trække din fortegnelse og eksportere den i et format, der kan fremvises til for eksempel et tilsyn.
En artikel 30 fortegnelse er en lovpligtig rapport, der dokumenterer, hvordan persondata behandles i din virksomhed. Fortegnelsen kræves under GDPR artikel 30 og giver et overblik over alle processer, der involverer behandling af persondata, herunder formål, datakategorier, modtagere og sikkerhedsforanstaltninger.
Alle virksomheder, der behandler persondata som dataansvarlige, skal have en artikel 30 fortegnelse under artikel 30.1. Fungerer du også som databehandler for andre organisationer, skal du have separate fortegnelser under artikel 30.2. Da næsten alle virksomheder behandler medarbejder- eller kundedata, kræver de fleste organisationer en artikel 30 fortegnelse.
Din artikel 30 fortegnelse skal indeholde: den dataansvarliges kontaktoplysninger, behandlingsformål, kategorier af registrerede og persondata, datamodtagere, geografiske placeringer af overførsler, opbevaringsperioder og tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.
Læs mere om GDPR compliance kravArtikel 30 fortegnelsen skal opdateres, når der sker ændringer i dine databehandlingsaktiviteter. Vi anbefaler at gennemgå fortegnelsen mindst hver 6. måned for at sikre nøjagtighed og compliance. Regelmæssige opdateringer sikrer, at din dokumentation afspejler nuværende forretningsprocesser og lovkrav.
Data mapping danner grundlaget for din artikel 30 fortegnelse. Mens data mapping dokumenterer alle dine behandlingsaktiviteter i detaljer, er artikel 30 fortegnelsen et specifikt rapportformat, der præsenterer disse oplysninger i henhold til GDPR artikel 30 krav.
Læs mere om GDPR data mappingJa, du kan bruge Excel til at oprette artikel 30 fortegnelse, selvom GDPR kræver elektronisk format. Mens Excel er acceptabelt, tilbyder dedikerede compliance-platforme fordele som automatiske opdateringer, samarbejdsfunktioner og indbyggede GDPR compliance skabeloner.
Læs om forskellen mellem GDPR i Excel og en platformManglende vedligeholdelse af korrekt artikel 30 fortegnelse kan resultere i betydelige GDPR bøder og regulatoriske handlinger. Datatilsynet kan anmode om din fortegnelse under inspektioner, og manglende evne til at fremvise compliant dokumentation viser dårlig datastyring og potentiel non-compliance.
Artikel 30 fortegnelsen fungerer som grundlag for forskellige GDPR compliance-aktiviteter, herunder oprettelse af privatlivspolitik, konsekvensanalyser og risikovurderinger. Oplysningerne dokumenteret i din fortegnelse understøtter direkte disse essentielle compliance-processer.
Læs om GDPR risikovurderingerJa, artikel 30 fortegnelsen skal kunne fremvises til Datatilsynet på anmodning i elektronisk format. Det er ofte det første dokument, tilsynsmyndigheder ønsker at se under inspektioner, så det er afgørende at have en opdateret og letforståelig fortegnelse klar.
Læs om compliance årshjulSpørg Johannes direkte, han giver de fleste af vores demoer personligt
Book ham herLæs mere om oprettelse og vedligeholdelse af essentielle GDPR-compliancedokumenter, fra behandlingsfortegnelser til privatlivspolitikker.
Info
.legal A/S
hello@dotlegal.com
+45 7027 0127
CVR: 40888888
Support
support@dotlegal.com
+45 7027 0127
Brug for hjælp?
Lad mig hjælpe jer i gang
.legal er ikke en advokatvirksomhed og er derfor ikke under tilsyn af Advokatrådet.