AI KONTRAKTOPRETTELSE
Fra dokument til strukturerede data på få sekunder
Har du lige modtaget en kontrakt? Nu kan du få smart hjælp til indtastningen. AI Kontraktoprettelse læser dine kontraktdokumenter og trækker automatisk al relevant information ud, som den placerer direkte i de rigtige felter i .legal.
-
Automatisk dataudtræk: Kontraktparter, datoer, forretningsområder og fornyelsesvilkår findes og overføres uden manuel indtastning.
-
Færre fejl: Slut med at kopiere information fra dokumenter. AI'en læser præcist og pålideligt, så du undgår tastefejl og glemte detaljer.
-
Fungerer med dine egne felter: Bruger I standardfelter eller har I oprettet jeres egne felter? AI'en placerer data de rigtige steder uanset hvad.
-
Hold orden i databasen: Systemet genkender eksisterende parter og forretningsområder, så I undgår dubletter og bevarer god datakvalitet.
AI KONTRAKTOPRETTELSE
Smart teknologi der tilpasser sig jeres kontrakter
AI Kontraktoprettelse håndterer forskellige typer dokumenter og lærer af jeres organisations mønstre. Teknologien er lavet til at gøre kontraktstyring hurtigere uden at gå på kompromis med præcisionen.
-
Upload alle slags kontraktformater: PDF, Word, scannede dokumenter. AI'en klarer dem alle og finder den information, I har brug for.
-
Tjek og juster nemt: Gennemgå AI'ens arbejde og tilføj eller ret information manuelt, hvis I har brug for det. I beholder kontrollen, mens I sparer tid.
-
Automatisk placering i felter: Data havner direkte i både standard og tilpassede felter, så I får ensartethed på tværs af hele jeres kontraktportefølje.
AI-ASSISTED UPDATE
Hold kontrakten opdateret, når dokumentet ændrer sig
Har I fået en ny version af en kontrakt eller et tillæg? Med AI-assisted update kan I opdatere en eksisterende kontrakt i .legal direkte ud fra det nye dokument. AI’en sammenligner dokumentet med kontrakten, som den ser ud i systemet, og foreslår ændringerne. I bestemmer, hvad der kommer med.
-
Nuværende og foreslåede værdier side om side: For hvert felt kan I se, hvad der står i dag, og hvad AI’en foreslår. I godkender eller ignorerer forslagene ét for ét. Finder AI’en ikke et felt i det nye dokument, beholder det sin nuværende værdi. Det gælder også jeres egne felter.
-
Styr på kontraktparterne: Indeholder dokumentet nye kontraktparter, tager I stilling til, om de skal tilføjes kontrakten og oprettes i systemet. I kan også fjerne parter eller tilføje nye manuelt.
-
Se hvor data kommer fra: Kildehenvisninger viser, hvor i dokumentet AI’en har fundet informationen, så I nemt kan tjekke den.
-
Start der, hvor I arbejder: Start en opdatering fra kontraktoversigten, fra selve kontrakten eller direkte fra dokumentet. Når I trykker gem, er kontrakten opdateret.
Din kundeservice
-
Du får en dedikeret Customer Success kontakt.
-
Personlig onboarding proces for at sikre en god start.
-
Support fra kl. 9-15 alle hverdage.