GDPR › Personoplysninger

Almindelige personoplysninger | Hjemmelsgrundlag

Enhver behandling af personoplysninger skal have et hjemmel i artikel 6, stk. 1, i GDPR, som du kan læse om i denne artikel.

non-sensitive-cover

Indholdsfortegnelse

    Hjemmel til behandling af almindelige personoplysninger

    Det er et centralt krav i databeskyttelsesforordningen, at man altid skal have en hjemmel til at behandle personoplysninger. Man må altså ikke behandle personoplysninger uden at have en hjemmel hertil. 

    Det er afgørende at have kendskab til hvilke personoplysninger du behandler, da disse kræver forskellige hjemler alt efter om der fx behandles almindelige eller følsomme personoplysninger. Dette kræver først og fremmest, at du ved hvad personoplysninger er, samt hvilke personoplysninger du behandler i din organisation. 

    6 Hjemler

    Databeskyttelsesforordningen kræver, at du altid har et lovligt grundlag for at behandle personoplysninger, som beskrevet i artikel 6, stk. 1. Dette gælder uanset, om der er tale om almindelige eller følsomme oplysninger. Her gennemgår vi de seks hjemmelsgrundlag, så du kan vælge det, der passer bedst til din behandling.

    Samtykke (artikel 6, stk.1, litra a.)

    Du kan behandle personoplysninger om en person, hvis denne har givet samtykke til dette.

    Artikel 6, stk. 1, litra a. angiver, at personoplysninger kan behandles, hvis: “den registrerede har givet samtykke til behandling af sine personoplysninger til et eller flere specifikke formål.”

    For at et samtykke kan være gyldigt, skal det opfylde de krav, der er angivet i artikel 7 i databeskyttelsesforordningen, hvilket gennemgås herunder:

    Påvise

    Du skal kunne påvise, at en person har givet samtykke til, at du kan behandle deres personoplysninger. Det vil typisk kunne gøres ved at have skriftlig dokumentation for at samtykket er givet. Det kan dog også demonstreres ved andre metoder, fx hvis det kan demonstreres, at en handling i et IT-system udelukkende kan gennemføres af vedkommende, hvis de har givet samtykke hertil.

    Specifikt

    Et samtykke skal være specifikt, dvs. at det skal gives til en specifik behandling, og det skal være klart adskilt fra andre behandlinger, som du ønsker at bede om samtykke til. Hvis du fx ønsker at foretage 2 behandlinger om en person, og du blot beder om 1 samtykke, så er dette ikke gyldigt. Man skal specifikt kunne sige hhv. ‘ja’ og ‘nej’ til de 2 forskellige behandlinger.

    Tilbagetrækning af samtykke

    Vedkommende skal altid kunne trække sit samtykke tilbage, og tilbagetrækningen skal være lige så let, som det var at give samtykket i første omgang. Hvis et samtykke tilbagetrækkes, så skal du ophøre behandlingen af vedkommendes personoplysninger, og slette deres data jf. din slettepolitik. 

    Frivilligt

    Et samtykke skal være frit. 

    Et samtykke givet under enhver form for tvang er åbenlyst ikke et samtykke. Et samtykke kan derfor sjældent være gyldigt, hvis der fx allerede findes en kontrakt mellem 2 parter eller i øvrigt er et ulige magtforhold mellem 2 parter. I sådanne situationer kan anden hjemmel anvendes fx en kontrakt.

    Praktisk efterlevelse

    Hvis du vil bruge et samtykke som dit behandlingsgrundlag, så skal du have dette samtykke på plads inden behandlingen foretages. I det øjeblik, at du beder om samtykket, så har du også pligt til at følge databeskyttelsesforordningens krav til at oplyse klart og tydeligt om behandlingen (artikel 12 og 13). Dernæst skal du sikre dig, at du efterlever kravene angivet ovenover til fx at kunne påvise, at du har et gyldigt samtykke.

    Eksempler

    Nyhedsbrev

    Du har formentlig prøvet at tilmelde dig et nyhedsbrev, og denne behandling af personoplysninger (mailadresse) sker typisk på frivillig basis ved, at du aktivt tilmelder dig. Hjemlen til at foretage denne behandling sikres typisk ved at bede om dit samtykke i tilmeldingsprocessen. Du kan tjekke, at vi gør det rigtigt ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, hvor vi også beder dig om samtykke for at kunne udsende dette.

    HR

    Samtykke bruges sjældent som grundlag i ansættelsesforhold, da det ulige magtforhold mellem arbejdsgiver og medarbejder gør det svært at sikre, at samtykket er frivilligt. Arbejdsgiveren bør derfor som hovedregel søge en anden hjemmel til behandling af personoplysninger, hvilket ofte kan findes i kontraktforholdet med den ansatte eller arbejdsgiverens legitime interesse.

    Kontrakt (artikel 6, stk.1, litra b.)

    Du kan behandle personoplysninger, hvis en kontrakt indebærer, at behandlingen af personoplysninger er nødvendig. 

    Artikel 6, stk. 1, litra b. angiver, at du kan behandle personoplysninger når “behandling er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt, som den registrerede er part i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelse af en kontrakt”

    Det kan også være nødvendigt at behandle personoplysninger inden, at en kontrakt officielt er indgået, og her kan dette behandlingsgrundlag stadig bruges. Der er ofte en periode med dialog og research omkring en kontrakt inden, at den indgås, og her kan denne hjemmel altså bruges så længe at behandlingen relaterer sig til kontrakten. 

    Eksempler

    Herunder kan du læse nogle eksempler på, hvordan en kontrakt kan anvendes som behandlingsgrundlag.

    HR

    En ansættelseskontrakt kan bruges som grundlag for behandling af personoplysninger, hvis det er nødvendigt for at opfylde kontrakten. En arbejdsgiver er fx nødsaget til at behandle en medarbejders løn- og kontooplysninger for at kunne udbetale løn jf. ansættelseskontrakten.

    Webshop

    En webshop behandler kundens oplysninger (fx navn, leverings- og betalingsoplysninger) for at levere de købte varer eller tjenester, jf. webshoppens handelsbetingelser.

    Medlemskab af et fitnesscenter

    Et fitnesscenter behandler medlemmers oplysninger som led i medlemsaftalen. Dette inkluderer at registrere medlemskab, administrere betalinger og give adgang til træningsfaciliteter og events, der er en del af medlemskabet.

    Serviceaftale med en elektriker

    En elektriker behandler kundens oplysninger (fx navn og adresse) som led i en serviceaftale for at planlægge og udføre vedligeholdelse af elektriske installationer. 

    Retlig forpligtelse (artikel 6, stk.1, litra c.)

    Du kan være nødsaget til at behandle personoplysninger for at kunne efterleve en retlig forpligtelse, og dette er også et gyldigt hjemmelsgrundlag til at behandle personoplysninger jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c.:

     “Behandling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige.

    En "retlig forpligtelse" kan bruges som hjemmel til behandling af personoplysninger til at efterleve lovgivning eller myndighedskrav, og din behandling af personoplysninger skal matche formålet i dette retsgrundlag.

    Eksempler

    Herunder kan du finde eksempler, hvor en retlig forpligtelse kan være hjemmelsgrundlaget for behandlingen af personoplysninger.

    Bogføring og regnskab

    En virksomhed skal opbevare fakturaer og andre regnskabsdokumenter i en bestemt periode i henhold til bogføringsloven. Dette kræver behandling af kundernes eller leverandørernes personoplysninger, som fx navn, adresse, cvr.nr., mv..

    Indberetning af skat og afgifter

    En arbejdsgiver er forpligtet til at indberette medarbejderes løn og skatteoplysninger til skattemyndighederne. Dette indebærer behandling af oplysninger som CPR-nummer, lønoplysninger og skattefradrag.

    Overholdelse af arbejdsmiljøregler

    En arbejdsgiver er forpligtet til at registrere og rapportere arbejdsulykker til arbejdstilsynet, og må derfor behandle personoplysninger om involverede medarbejdere og detaljer om ulykken.

    Vitale Interesser (artikel 6, stk.1, litra d.)

    Du kan behandle personoplysninger, hvis det er nødvendigt for at beskytte en persons vitale interesser, og der ikke er andre lovlige måder at beskytte denne interesse på. Dette fremgår af artikel 6, stk. 1, litra d. i databeskyttelsesforordningen:

    "Behandling er nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden fysisk persons vitale interesser."

    Denne hjemmel anvendes typisk i nødsituationer, hvor det ikke er muligt at indhente samtykke, og hvor behandlingen er nødvendig for at beskytte liv eller helbred.

    Denne hjemmel anvendes derfor sjældent til behandling af personoplysninger.

    Eksempler

    Ildebefindende 

    Et fitnesscenter vil kunne behandle oplysninger om et medlem, der får et ildebefindende under træning, så de kan dele relevante oplysninger med alarmcentralen for at yde førstehjælp.

    Evakuering

    En virksomhed kan behandle oplysninger om medarbejdere eller besøgende for at sikre, at alle evakueres sikkert ved en brand eller anden nødsituation. Behandlingen er nødvendig for at beskytte de involveredes liv og helbred, fx ved at dele oplysningerne med redningstjenesten.

    Offentlig myndighedsudøvelse (artikel 6, stk.1, litra e.)

    Du kan behandle personoplysninger, hvis det er nødvendigt for at udføre en opgave, der er i samfundets interesse eller hører under offentlig myndighedsudøvelse, som du er pålagt. Dette fremgår af artikel 6, stk. 1, litra e. i databeskyttelsesforordningen:

    "Behandling er nødvendig for at udføre en opgave i samfundets interesse eller som led i offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt."

    Denne hjemmel er relevant, når behandlingen er fastsat i lovgivningen, og den dataansvarlige handler på baggrund af tildelte offentlige beføjelser.

    Hvis en privat virksomhed har fået ansvaret for at udføre en opgave på vegne af det offentlige, kan de behandle personoplysninger som en del af denne opgave. Behandlingen er lovlig, fordi opgaven falder under offentlig myndighedsudøvelse, og oplysningerne må kun bruges til det, der er nødvendigt for at løse opgaven.

    Eksempler

    Herunder findes 2 eksempler på offentlige myndigheders brug af hjemlen ‘offentliglig myndighedsudøvelse’, samt en privat virksomhed der kan bruge hjemlen.

    Behandling af ansøgninger om sociale ydelser

    En kommune behandler oplysninger om borgere, der ansøger om sociale ydelser, som fx kontanthjælp eller børnetilskud. Behandlingen er nødvendig for at vurdere borgerens ret til ydelser og sker som led i deres offentlige myndighedsudøvelse.

    Tilsynsopgaver

    En offentlig myndighed behandler oplysninger om virksomheder (inklusive enkeltmandsvirksomheder) som led i deres opgave med at føre tilsyn med overholdelse af miljølovgivningen.

    Parkeringskontrol

    En privat virksomhed, der udfører parkeringskontrol på vegne af en kommune, behandler oplysninger om bilister, der parkerer ulovligt. Virksomheden registrerer oplysninger om køretøjer (fx registreringsnumre) og sender kontrolafgifter til ejeren af køretøjet. Behandlingen er nødvendig som led i udførelsen af kommunens opgave med at sikre lovlige parkeringsforhold, hvilket er en myndighedsopgave, der er udliciteret til virksomheden.

    Legitime interesser (artikel 6, stk.1, litra f.)

    Du kan behandle personoplysninger, hvis det er nødvendigt for at opfylde en legitim interesse, og denne interesse ikke overstiger hensynet til den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Dette fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.:

    "Behandling er nødvendig for at opfylde legitime interesser, som forfølges af den dataansvarlige eller en tredjepart, medmindre den registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder går forud."

    Legitime interesser er en fleksibel hjemmel, men før den kan anvendes, så kræver det en nøje afvejning af, om behandlingen kan retfærdiggøres i forhold til den registrerede. Her bør du tage hensyn til de registreredes rimelige forventninger, som de vil have til din behandling af deres personoplysninger. Denne afvejning kaldes en interesseafvejning, og denne bør dokumenteres. Du skal desudeb informere vedkommende om denne interesseafvejning jf. din oplysningspligt, hvilket typisk vil indgå i privatlivspolitikken.

    Offentlige myndigheder kan som udgangspunkt ikke bruge legitime interesser som hjemmel til at behandle personoplysninger for deres myndighedsudøvelse. Hjemlen kan dog bruges til behandlingsaktiviteter som fx sikkerhedsovervågning. Myndighedsopgaver vil blive udført med hjemmel i artikel 6, stk. 1, litra c (retlig forpligtelse) eller litra e (offentlig myndighedsudøvelse).

    Eksempler

    Informationssikkerhed

    En organisation bruger en IT-sikkerhedsløsning til at logge data for at opdage og håndtere sikkerhedstrusler, hvilket er en legitim interesse, da formålet er at beskytte sine IT-systemer og data.

    Forebyggelse af svig

    En webshop analyserer kundernes købsmønstre for at opdage og forhindre svindel, fx forsøg på kreditkort bedrageri. Behandlingen er nødvendig for at beskytte virksomheden mod økonomiske tab og beskytte kunderne mod svindel.

    Forhold mellem arbejdsgiver og medarbejder

    En arbejdsgiver behandler oplysninger om medarbejdernes præstationer for at kunne evaluere deres produktivitet. Dette er en legitim interesse, så længe at det er nødvendigt for organisationens drift og databehandlingen om medarbejderne er proportionel.

    Konklusion

    Du skal altid have hjemmel til at behandle personoplysninger jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1. I denne artikel er disse hjemler blevet gennemgået, og der er givet eksempler på hvordan disse kan anvendes i praksis. 

    Oftest stillede spørgsmål om Retsgrundlag for ikke-følsomme personoplysninger

    Hvad er ikke-følsomme personoplysninger under GDPR?

    Ikke-følsomme personoplysninger inkluderer enhver information, der kan identificere en person, men som ikke er klassificeret som en særlig kategori under GDPR artikel 9. Eksempler inkluderer navn, e-mailadresse, telefonnummer, adresse, fødselsdato, IP-adresse og ansættelsesoplysninger.

    Hvad er de seks retsgrundlag for behandling af ikke-følsomme personoplysninger?

    De seks retsgrundlag under GDPR artikel 6(1) er: samtykke, kontraktmæssig nødvendighed, retlig forpligtelse, vitale interesser, offentlig opgave og legitime interesser. Hver behandlingsaktivitet skal have ét identificeret retsgrundlag, og du skal dokumentere, hvilket grundlag der gælder, før behandlingen begynder.

    Hvornår bør jeg bruge samtykke som retsgrundlag?

    Brug samtykke, når ingen af de andre retsgrundlag finder anvendelse, og den registrerede frit har givet specifikt, informeret og utvetydigt samtykke. Samtykke skal kunne dokumenteres, nemt kunne trækkes tilbage og ikke være en forudsætning for en tjeneste.

    Hvad er legitim interesse som retsgrundlag?

    Legitim interesse tillader behandling, når du har en ægte og lovlig grund, der ikke tilsidesætter den registreredes rettigheder og friheder. Du skal foretage en interesseafvejning, der balancerer dine interesser mod indvirkningen på den registrerede.

    Hvornår gælder kontraktmæssig nødvendighed?

    Kontraktmæssig nødvendighed gælder, når behandling af personoplysninger er oprigtigt nødvendig for at opfylde en kontrakt med den registrerede eller for at tage prækontraktuelle skridt efter deres anmodning. For eksempel behandling af en medarbejders bankoplysninger til lønudbetaling.

    Hvad er retlig forpligtelse som grundlag for behandling?

    Retlig forpligtelse gælder, når behandling er nødvendig for at overholde en specifik lov eller forordning. Eksempler inkluderer opbevaring af økonomiske optegnelser til skattemæssige formål, rapportering af medarbejderdata til skattemyndigheder eller levering af oplysninger til retshåndhævende myndigheder.

    Kan jeg ændre retsgrundlaget for behandling?

    Ændring af retsgrundlag frarådes generelt under GDPR, da det kan underminere gennemsigtighed og retfærdighed. Hvis du har behov for at ændre grundlaget, skal du sikre, at det nye grundlag er gyldigt, opdatere din dokumentation og informere de registrerede via din privatlivspolitik.

    Hvordan dokumenterer jeg retsgrundlaget for behandling?

    Dokumentér retsgrundlaget i din fortegnelse over behandlingsaktiviteter (ROPA) for hver behandlingsaktivitet. Inkludér hvilket retsgrundlag der gælder, hvorfor det blev valgt, og eventuelle understøttende vurderinger. Kommunikér også retsgrundlaget til registrerede via din privatlivspolitik.

    Hvad er forskellen mellem retsgrundlag for følsomme og ikke-følsomme data?

    Ikke-følsomme data kræver ét retsgrundlag fra GDPR artikel 6(1). Følsomme data (særlige kategorier under artikel 9) kræver både et artikel 6-retsgrundlag OG en yderligere betingelse fra artikel 9(2), såsom udtrykkeligt samtykke eller væsentlig offentlig interesse.

    Hvad sker der, hvis jeg behandler data uden et gyldigt retsgrundlag?

    Behandling af personoplysninger uden et gyldigt retsgrundlag er en grundlæggende GDPR-overtrædelse. Det kan resultere i betydelige bøder, håndhævelsesforanstaltninger fra tilsynsmyndigheder og potentielle erstatningskrav fra berørte personer.

    Processing activities

    .legal compliance platform Dokumentér dine retsgrundlag med .legal

    Brug .legal til systematisk at identificere, dokumentere og administrere retsgrundlagene for alle dine databehandlingsaktiviteter i én centraliseret platform.
    • Retsgrundlagssporing pr. aktivitet
    • Indbygget ROPA-styring
    • Værktøjer til interesseafvejning
    • Compliancedokumentation gjort nemt
    +400 virksomheder bruger .legal
    Region Sjælland
    Aarhus Universitet
    aj_vaccines_logo
    Realdania
    Right People
    IO Gates
    PLO
    Finans Danmark
    geia-food
    Vestforbrænding
    Evida
    Klasselotteriet
    NRGI1
    BLUE WATER SHIPPING
    Karnov
    VP Securities
    AH Industries
    Ingvard Christensen
    Lægeforeningen
    InMobile
    AK Nygart
    DEIF
    DMJX
    KAUFMANN (1)
    qUINT Logo
    Axel logo
    SMILfonden-logo
    skodsborg_logo-1
    nemlig.com
    Molecule Consultancy
    Novicell