GDPR › GDPR dokumentation og compliance
GDPR Compliance Tjekliste | Del 1 - Implementering af GDPR
GDPR kræver, at du skal udarbejde en konsekvensanalyse, hvis din behandling af personoplysninger kan have betydelige negative konsekvenser for vedkommende.
En konsekvensanalyse er en detaljeret risikovurdering, som skal følge de specifikke krav, som er angivet i GDPR-reglernes artikel 35.
Du skal altid gennemføre en konsekvensanalyse, når din behandling af personoplysninger sandsynligvis medfører en høj risiko for folks rettigheder og friheder. Risikoen kan for eksempel være fysisk, økonomisk eller være en påvirkning på privatlivet.
Hvis behandlingen af personoplysninger bruger helt nye teknologier eller kendte teknologier på en ny måde, så er det særligt relevant at foretage en konsekvensanalyse. Nye teknologier kan medføre risici, som endnu ikke er kendte, f.eks. i forhold til privatlivets fred.
Eksempler på teknologier, hvor en konsekvensanalyse typisk er nødvendig er ved brug af iris-scanning eller kunstig intelligens (AI)
Vær dog opmærksom på, at et nyt IT-system ikke nødvendigvis betyder, at der er tale om ny teknologi.
GDPR artikel 35, stk. 3 beskriver dog også tre situationer, hvor du altid skal lave en konsekvensanalyse.
Når der foretages en systematisk og omfattende vurdering af personlige forhold, som bruger teknologi til at foretage behandlingen automatisk, og som anvendes til at træffe afgørelser om vedkommende, så skal der altid laves en konsekvensanalyse.
Et eksempel herpå er en fodboldklub, der inden en stor kamp undersøger publikum for potentielle sikkerhedsrisici ved at sammenligne billetkøbere med offentligt tilgængelige data. Denne behandling kan føre til, at nogen nægtes adgang, selvom de har købt billet, og derfor skal der gennemføres en konsekvensanalyse.
Hvis du behandler store mængder følsomme personoplysninger eller data om strafbare forhold, så skal du udføre en konsekvensanalyse.
I denne kontekst kan du vurdere et "stort omfang" ved at se på antallet af personer, mængden af data, varigheden af behandlingen og geografisk rækkevidde af behandlingen.
Et eksempel herpå er en national platform til patientjournaler, hvor følsomme personoplysninger behandles for et stort geografisk område og behandles i en lang periode.
Hvis din organisation overvåger offentlige områder i stort omfang, f.eks. med videokameraer, skal du lave en konsekvensanalyse. Overvågning har stor betydning for privatlivet, da folk vil have svært ved at undgå overvågning eller kontrollere, hvordan deres data bruges.
Det første skridt til at lave en konsekvensanalyse er at identificere behovet for at udarbejde den, og det gør du ved at risikovurdere alle dine behandlinger af personoplysninger i organisationen. Hvis du identificerer en høj risiko ved en behandler eller et af de 3 scenarier beskrevet tidligere, så skal du tage skridtet videre og udføre en konsekvensanalyse.
En konsekvensanalyse er først og fremmest en risikovurdering, men den er pålagt nogle specifikke krav i GDPR-reglerne for hvordan, at den skal udføres. Ifølge GDPR artikel 35, stk. 7, skal din konsekvensanalyse mindst indeholde følgende:
I nedenstående gennem vi hvordan, at du kan udarbejde konsekvensanalysen, så du følger kravene.
Når du udarbejder en konsekvensanalyse, skal du først redegøre for den behandling af persondata, som konsekvensanalysen vedrører. Denne beskrivelse svarer nogenlunde til indholdet i din fortegnelse.
Beskriv tydeligt, hvorfor konsekvensanalysen er nødvendig, hvad behandlingen skal opnå, og hvilke arbejdsprocesser den understøtter.
Klarlæg, hvilke typer data, der behandles, hvor de kommer fra, formålet med behandlingen, og hvor længe data opbevares.
Hvem vedrører data? Omfatter det særligt udsatte grupper, f.eks. børn eller patienter?
Beskriv teknologien der anvendes til at foretage behandlingen af personoplysninger.
Forklar hvordan behandlingen påvirker de involverede personer og samfundet.
Hvis data deles med andre parter, så beskriv også dette tydeligt.
Når du har beskrevet behandlingsaktiviteten, så bør du redegøre for lovligheden af behandlingen.
Vurder hvilket lovgrundlag, der muliggør behandlingen.
Vurder, om formålet er klart og rimeligt, og om behandlingen er nødvendig og passende.
Beskriv hvordan du sikrer, at data er korrekte og slettes rettidigt.
Beskriv datasikkerheden, og hvordan du håndterer eventuelle sikkerhedsbrud.
Beskriv hvordan du håndterer de registreredes rettigheder.
Beskriv databehandlere og evt. dataoverførsel udenfor EU.
Efter vurderingen af behandlingens lovlighed, så bør du vurdere risikoen for personers rettigheder og friheder. ”Risiko” findes ved at vurdere mulige hændelser med negative konsekvenser for de registrerede fx:
Risikoniveauet afgøres af, hvor sandsynligt det er, at disse hændelser sker, samt de potentielle negative konsekvenser. Denne vurdering skal være objektiv og tage højde for behandlingens karakter, formål og omfang.
Hvis din virksomhed har udpeget en databeskyttelsesrådgiver (DPO), så skal du altid involvere denne i udarbejdelsen af konsekvensanalysen.
Når det vurderes relevant og passende, så bør du også inddrage de registrerede. Det kan fx gøres ved at høre interesseorganisationer om deres vurdering af konsekvensanalysens indhold.
Hvis konsekvensanalysen viser en høj risiko, så skal du også beskrive, hvordan den kan reduceres. Det kan ske gennem øget datasikkerhed, justerede arbejdsgange eller begrænset adgang til data. Du bør tydeligt forklare, hvilke tiltag der implementeres, hvem der er ansvarlig for dem, og hvornår de skal være implementeret.
Hvis din konsekvensanalyse viser, at behandlingen indebærer en høj risiko for de registrerede selv efter at have implementeret organisatoriske og tekniske foranstaltninger, så skal Datatilsynet inddrages før behandlingen kan finde sted.
Ved høringen af Datatilsynet skal følgende information medsendes:
Konsekvensanalysen bør løbende gennemgås og opdateres, især hvis der sker ændringer i behandlingen, som fører til en ændring af risikobilledet.
Det er et stort ansvar at udarbejde en konsekvensanalyse, som har indvirkning på en organisations drift og planlægning. Hvis du får ansvaret for at udføre en konsekvensanalyse, så kan du tage udgangspunkt i Datatilsynet skabelon.
Datatilsynet har udarbejdet en konsekvensanalyse skabelon i en excel-fil, som du kan downloade på deres hjemmeside.
En konsekvensanalyse hænger tæt sammen med Privacy by Design og Privacy by Default — vurderingen hjælper dig med at identificere de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der skal til for at bygge databeskyttelse ind fra starten, som krævet af GDPR artikel 25.
Hvis din konsekvensanalyse vedrører brugen af kunstig intelligens, så bør du også tage et kig på AI-forordningen, som regulerer brugen heraf, og særligt når teknologien kan medføre nye og betydelige risici, som derfor kræver særlig opmærksomhed.
Du kan læse mere om konsekvensanalyse i følgende kilder:
En DPIA er en detaljeret risikovurdering, der kræves under GDPR artikel 35, når databehandling sandsynligvis vil medføre høj risiko for enkeltpersoners rettigheder og friheder. Den evaluerer systematisk nødvendigheden og proportionaliteten af behandlingen, identificerer risici og foreslår foranstaltninger til at afbøde dem.
En DPIA er obligatorisk i tre scenarier: (1) ved automatisk beslutningstagning, der systematisk evaluerer personoplysninger og påvirker enkeltpersoner, (2) ved behandling af store mængder følsomme personoplysninger eller straffeattester, og (3) ved omfattende overvågning af offentlige områder.
Under GDPR artikel 35(7) skal en DPIA indeholde: en klar beskrivelse af hvilke data der behandles og hvorfor, en vurdering af om behandlingen er nødvendig og proportional, en evaluering af potentielle risici for enkeltpersoner, og en beskrivelse af foranstaltninger til at reducere eller håndtere disse risici.
Den dataansvarlige er ansvarlig for at gennemføre DPIA'en. Hvis en databeskyttelsesrådgiver (DPO) er udpeget, skal deres rådgivning indhentes under processen. Databehandleren kan også være nødt til at bistå med at levere relevante oplysninger om deres behandlingsaktiviteter og sikkerhedsforanstaltninger.
Manglende gennemførelse af en påkrævet DPIA er en GDPR-overtrædelse, der kan resultere i betydelige bøder. Vigtigere endnu betyder det, at potentielle høje risici for enkeltpersoners data ikke er blevet identificeret eller afbødet, hvilket øger sandsynligheden for databrud.
Ja, brug af en skabelon er en praktisk tilgang til at sikre, at din DPIA opfylder alle GDPR-krav. Skabeloner hjælper med at standardisere processen på tværs af din organisation, sikre konsistens og gøre det lettere at dokumentere og gennemgå vurderinger.
Du skal konsultere din tilsynsmyndighed før behandling, hvis din DPIA identificerer høje risici, som du ikke tilstrækkeligt kan afbøde. Myndigheden vil give skriftlig rådgivning og kan bruge sine beføjelser til at forbyde eller begrænse behandlingen.
Brug af ny teknologi som irisscanning, kunstig intelligens eller avancerede profileringssystemer kan udløse et DPIA-krav, fordi disse teknologier kan skabe nye risici for enkeltpersoners rettigheder og friheder. Implementering af et nyt IT-system udgør dog ikke automatisk ny teknologi, der kræver en DPIA.
DPIA'er bør gennemgås regelmæssigt og når der sker væsentlige ændringer i behandlingsaktiviteten, den anvendte teknologi, risikolandskabet eller det regulatoriske miljø. Det er god praksis at gennemgå DPIA'er mindst årligt eller når nye risici identificeres.
Mens begge vurderer risici, er en DPIA specifikt krævet af GDPR og skal følge særlige krav i artikel 35. Den fokuserer på risici for enkeltpersoners rettigheder og friheder fra databehandling, skal inkludere en vurdering af nødvendighed og proportionalitet, og kan kræve konsultation med tilsynsmyndigheden.
Opdag mere om GDPR-risikovurderinger, compliancedokumentation og beskyttelse af enkeltpersoners datarettigheder.
Info
.legal A/S
hello@dotlegal.com
+45 7027 0127
CVR: 40888888
Support
support@dotlegal.com
+45 7027 0127
Brug for hjælp?
Lad mig hjælpe jer i gang
.legal er ikke en advokatvirksomhed og er derfor ikke under tilsyn af Advokatrådet.