.legal præsenterer Compliance Dashboardet 💥 (September 2024)

Vi er glade for at kunne annoncere udgivelsen af vores nye Compliance Dashboard. Når du logger ind på din .legal Compliance Platform, vil du bemærke det med det samme, da dashboardet nu er din nye startside i platformen.

Hovedidéen bag dashboardet er at give dig et hurtigt og nemt overblik over dine vigtigste opgaver, så du kan fortsætte dit compliance arbejde fra denne side. Vi har designet en række widgets med skræddersyet indhold til at understøtte dette formål.

Med det nye dashboard får du et klarere overblik over dine fremskridt, dine vigtigste opgaver og mere visuel vejledning i hele din compliance-proces.

Se Johannes give en kort præsentation af Compliance Dashboardet (på engelsk)

Widgets

Nøgletal

Find det samlede antal behandlingsaktiviteter, systemer, leverandører og opgaver i din platform. Disse tal giver dig et klart overblik over mængden af dokumentation, du administrerer. Hver af boksene linker dig til den relevante del af platformen, hvis du ønsker at dykke dybere ned i specifikke data.

key-numbers-widget

Under behandlingsaktiviteter finder du to yderligere oplysninger:

  • Antallet af gennemførte behandlingsaktiviteter ud af det samlede antal (denne widget kontrollerer, om minimumskravene til dokumentation er opfyldt).
  • Den overordnede status for din dokumentation af behandlingsaktiviteter.

Opgaver

Når det drejer sig om opgaver, er der to hovedkategorier, som du bør have et øjeblikkeligt overblik over. Derfor giver widgetten dig mulighed for at skifte mellem to visninger:

task-widget

  • Opgaver i denne måned: Få et overblik over deadlines for den aktuelle måned, og naviger direkte til de opgaver, der skal udføres. Brug denne visning til at sikre, at du har styr på dine opgaver i denne måned.

  • Forfaldne opgaver: Hvis nogle opgaver fra tidligere måneder har overskredet deres deadline, kan du se en oversigt over alle forfaldne opgaver, der stadig kræver handling.

Opgave-overblik

Task-overview

Opgaveoversigten giver et andet niveau af indsigt. Du vil se en graf, der viser det samlede antal planlagte opgaver for hver måned i kalenderåret. Hver søjle i grafen er farvekodet for at vise opgavestatus - om den er afsluttet, forsinket, planlagt eller igangværende.

Du kan holde musen over hver bjælke for at få mere detaljerede oplysninger om opgaverne for den pågældende måned.

Risiko

Dine risikovurderinger spiller en afgørende rolle i din compliance-dokumentation. Når du identificerer en høj eller meget høj risiko, er det vigtigt at adressere den med en plan. Risikowidget fremhæver risici, der har scoret højt eller meget højt i dine vurderinger.

risk-widget

Du kan se dine risici på tværs af forskellige compliance-områder og skifte perspektiv mellem behandlingsaktiviteter og systemer. Det giver dig mulighed for at overvåge høje risici fra flere vinkler.

Seneste audit besvarelser

Som en del af din compliance-indsats vil du sandsynligvis gennemføre forskellige audits og vurderinger. For eksempel auditering af databehandlere eller interne awareness kampagner med kolleger.

latestaudit

Denne widget fungerer som din indbakke og giver dig et overblik over de senest modtagende audits. Det vil typisk være de audits, der kræver din opmærksomhed. Skift mellem indsendte eksterne og interne for at holde styr på begge.

Hændelser

incident-widget

Når du logger hændelser i din hændelseslog, kan du nu tildele hver hændelse en alvorlighedsscore, der går fra meget lav til meget høj. Hændelseswidgeten viser, hvordan dine registrerede hændelser er fordelt på baggrund af hvor kritiske de er. Det giver dig et klart overblik over både antallet af loggede hændelser og hvor alvorlige de er.

Brug dashboardet i koncerner

Hvis du allerede bruger .legal compliance-platformen i en koncern med flere virksomheder, vil du også kunne bruge dashboardet på denne måde. Få et komplet overblik over compliance på tværs af alle dine selskaber, eller gå ned i en specifik koncernvirksomhed for at se overblikket på det niveau.

Dashboardet på et bruger eller virksomhedsniveau

Du kan bruge dashboardet på både virksomhedsniveau og brugerniveau. Det betyder, at du kan skifte mellem alle opgaver og al dokumentation i hele organisationen eller udelukkende fokusere på dit eget ansvar - f.eks. opgaver, der er tildelt dig, eller vurderinger, hvor du er den ansvarlige part. På den måde fungerer dashboardet både som et fuldt organisatorisk overblik og som din personlige »to-do-liste«.

Funktioner på vej og dine ideer

I den nærmeste fremtid vil vi tilføje en eksportfunktion til dashboardet, så du kan generere en PDF-rapport baseret på dashboardets data. Du får også mulighed for at tilføje kommentarer til rapporten, så den kan bruges som ledelsesrapport med dine egne noter.

Når du begynder at bruge dashboardet, er du velkommen til at kontakte os, hvis du har en idé til den perfekte widget. Vi er altid glade for feedback og ideer til videreudvikling.

Log ind på .legal compliance-platformen, og kom i gang med det nye dashboard.

+400 virksomheder bruger .legal
Region Sjælland
Aarhus Universitet
aj_vaccines_logo
Realdania
Right People
IO Gates
PLO
Finans Danmark
geia-food
Vestforbrænding
Evida
Klasselotteriet
NRGI1
BLUE WATER SHIPPING
Karnov
VP Securities
AH Industries
Ingvard Christensen
Lægeforeningen
InMobile
AK Nygart
DEIF
DMJX
KAUFMANN (1)
qUINT Logo
Axel logo
SMILfonden-logo
skodsborg_logo-1
nemlig.com
Molecule Consultancy
Novicell