Spring til indhold

Opbevaringsbegrænsning

Opbevaringsbegrænsning er GDPR-princippet om, at personoplysninger ikke må opbevares, så de registrerede kan identificeres, i længere tid end nødvendigt til formålet med behandlingen. Princippet står i artikel 5, stk. 1, litra e, og er ét af de syv GDPR-principper. Det siger ikke, hvor længe oplysningerne må gemmes. Det gør den slettefrist, den dataansvarlige selv fastsætter.

Tilbage til ordbog

Del af GDPR-guiden

Indholdsfortegnelse

    Opbevaringsbegrænsning er en regel om tid, ikke et tal. Princippet siger, at personoplysninger ikke må kunne knyttes til en person længere end formålet kræver, men det fastsætter ingen perioder. GDPR-guiden gennemgår resten af kravene, og artiklen om de syv GDPR-principper viser, hvor princippet hører hjemme.

    Hvad princippet kræver

    Efter artikel 5, stk. 1, litra e, skal personoplysninger "opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles" (forordning (EU) 2016/679). Forordningen kalder det selv »opbevaringsbegrænsning«.

    Nøgleordet er identificere. Princippet handler om, hvor længe oplysningerne kan knyttes til de registrerede. Efter betragtning 26 gælder databeskyttelsesprincipperne ikke for anonyme oplysninger, herunder personoplysninger, der er gjort anonyme, så den registrerede ikke eller ikke længere kan identificeres. Er oplysningerne anonymiseret på den måde, er de uden for princippet.

    Der er én undtagelse. Oplysningerne kan opbevares i længere tid, hvis de alene behandles til arkivformål i samfundets interesse, til videnskabelige eller historiske forskningsformål eller til statistiske formål efter artikel 89, stk. 1, og der implementeres passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger. Artikel 89, stk. 1, kræver garantier for de registreredes rettigheder, og kan formålet opfyldes uden, at de registrerede kan identificeres, skal det opfyldes på den måde.

    Fra princip til praksis: slettefristen

    Princippet står i forordningen, men perioden fastsætter den dataansvarlige selv. Betragtning 39 siger, at perioden for opbevaring ikke bør være længere end strengt nødvendigt, og at den dataansvarlige bør indføre tidsfrister for sletning eller periodisk gennemgang. Den tidsfrist er en slettefrist. Den skal stå to steder:

    • I fortegnelsen: Efter artikel 30, stk. 1, litra f, indeholder fortegnelsen "hvis det er muligt, de forventede tidsfrister for sletning af de forskellige kategorier af oplysninger".
    • I oplysningerne til den registrerede: Efter artikel 13, stk. 2, litra a, skal den registrerede oplyses om det tidsrum, hvor personoplysningerne vil blive opbevaret, eller, hvis det ikke er muligt, de kriterier, der anvendes til at fastlægge tidsrummet.

    Siden her anbefaler ikke perioder for bestemte typer oplysninger. De afhænger af formålet med behandlingen.

    Opbevaringsbegrænsning, slettefrist, datasletning og ret til sletning

    BegrebHvad det erHvor det kommer fra
    OpbevaringsbegrænsningPrincippet om, at oplysninger ikke må opbevares i identificerbar form længere end nødvendigtArtikel 5, stk. 1, litra e
    SlettefristDen konkrete periode, hvorefter en kategori af personoplysninger slettes eller anonymiseresFastsættes af den dataansvarlige (betragtning 39, artikel 30, stk. 1, litra f)
    DatasletningSelve handlingen, hvor oplysningerne slettes i systemer og arkiverDen dataansvarliges procedurer
    Ret til sletningDen registreredes ret til at få oplysninger slettet, fx når de ikke længere er nødvendigeArtikel 17, stk. 1, litra a

    Kort sagt: opbevaringsbegrænsning er reglen, slettefristen er perioden, og datasletning er handlingen. Ret til sletning virker fra den registreredes side: når oplysningerne ikke længere er nødvendige til de formål, de blev indsamlet eller behandlet til, kan den registrerede kræve dem slettet efter artikel 17, stk. 1, litra a.

    Sammenhængen med de andre principper

    Principperne er syv: seks i artikel 5, stk. 1, og ansvarlighed i stk. 2. Opbevaringsbegrænsning hænger især sammen med tre af dem:

    • Formålsbegrænsning: Formålsbegrænsning fastlægger formålet, og formålet afgør, hvor længe oplysningerne er nødvendige.
    • Dataminimering: Dataminimering begrænser, hvor mange oplysninger man behandler. Opbevaringsbegrænsning begrænser, hvor længe.
    • Ansvarlighed: Efter artikel 5, stk. 2, er den dataansvarlige ansvarlig for og skal kunne påvise, at principperne i stk. 1 overholdes, også opbevaringsbegrænsning.

    Opbevaringsbegrænsning i .legal

    I .legal dokumenteres opbevaringsbegrænsning med slettefrister som jeres egne stamdata på behandlingsaktiviteten, og under hver slettefrist er der et felt til at begrunde valget af frist. Platformen fastsætter ikke fristerne for jer.

    Ofte stillede spørgsmål om opbevaringsbegrænsning

    Hvad betyder opbevaringsbegrænsning i GDPR?

    Opbevaringsbegrænsning er princippet i artikel 5, stk. 1, litra e: personoplysninger må ikke opbevares, så de registrerede kan identificeres, i længere tid end nødvendigt til de formål, oplysningerne behandles til. Det er ét af de syv GDPR-principper.

    Hvad er forskellen på opbevaringsbegrænsning og en slettefrist?

    Opbevaringsbegrænsning er princippet, og det fastsætter ingen perioder. En slettefrist er den konkrete periode, den dataansvarlige fastsætter for en kategori af oplysninger for at overholde princippet. Efter betragtning 39 bør den dataansvarlige indføre tidsfrister for sletning eller periodisk gennemgang.

    Må man gemme personoplysninger for altid, hvis de bruges til statistik?

    Ikke uden betingelser. Artikel 5, stk. 1, litra e, tillader længere opbevaring, hvis oplysningerne alene behandles til arkivformål i samfundets interesse, videnskabelige eller historiske forskningsformål eller statistiske formål efter artikel 89, stk. 1, og der implementeres passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger. Kan formålet opfyldes uden, at de registrerede kan identificeres, skal det efter artikel 89, stk. 1, opfyldes på den måde.

    Gælder opbevaringsbegrænsning for anonymiserede data?

    Nej. Efter betragtning 26 gælder databeskyttelsesprincipperne ikke for anonyme oplysninger, herunder personoplysninger, der er gjort anonyme, så den registrerede ikke eller ikke længere kan identificeres. Kan oplysningerne stadig knyttes til en person, er de ikke anonyme.

    Hvordan viser man, at man overholder opbevaringsbegrænsning?

    Efter artikel 5, stk. 2, skal den dataansvarlige kunne påvise, at principperne overholdes. I praksis betyder det slettefrister for hver kategori af oplysninger i fortegnelsen, hvor det er muligt (artikel 30, stk. 1, litra f), oplysning om opbevaringsperioden til de registrerede (artikel 13, stk. 2, litra a) og at oplysningerne faktisk slettes eller anonymiseres, når fristen udløber.

    Har du fortsat spørgsmål?

    Spørg Johannes direkte, han giver de fleste af vores demoer personligt

    Book ham her

    Har du styr på compliance?

    Lad os hjælpe dig med at navigere i reglerne. Book en gratis demo af dotlegal.

    +400 virksomheder bruger .legal
    Region Sjælland
    Aarhus Universitet
    aj_vaccines_logo
    Realdania
    Right People
    IO Gates
    PLO
    Finans Danmark
    geia-food
    Evida
    Klasselotteriet
    NRGI1
    BLUE WATER SHIPPING
    Karnov
    VP Securities
    AH Industries
    Ingvard Christensen
    Lægeforeningen
    InMobile
    AK Nygart
    DEIF
    DMJX
    KAUFMANN (1)
    qUINT Logo
    Axel logo
    SMILfonden-logo
    skodsborg_logo-1
    nemlig.com
    Molecule Consultancy
    Novicell