CER-sektorer

CER-direktivet dækker 11 samfundsvigtige sektorer. Det er inden for disse sektorer, at nationale myndigheder kan udpege kritiske enheder, der er underlagt direktivets krav til resiliens og notifikation.

Tilbage til ordbog

Hvad er CER-sektorerne?

CER-direktivet definerer 11 sektorer af høj kritikalitet, hvis funktion er afgørende for opretholdelsen af vitale samfundsfunktioner, folkesundhed, sikkerhed eller økonomisk og social velfærd. Nationale myndigheder i hver EU-medlemsstat skal identificere kritiske enheder inden for disse sektorer baseret på en national risikovurdering.

De 11 CER-sektorer

Følgende sektorer er omfattet af CER-direktivet:

Energi: Elektricitet, fjernvarme og fjernkøling, olie, gas og brint. Dækker produktion, transmission, distribution og lagring.
Transport: Luft-, jernbane-, vand- og vejtransport, herunder operatører, infrastrukturforvaltere og trafikstyringstjenester.
Bankvæsen: Kreditinstitutter som defineret i forordningen om kapitalkrav.
Finansielle markedsinfrastrukturer: Operatører af handelspladser og centrale modparter.
Sundhed: Sundhedstjenesteydere, EU-referencelaboratorier, enheder der udfører forskning og udvikling af lægemidler samt enheder der fremstiller farmaceutiske basisprodukter.
Drikkevand: Leverandører og distributører af vand beregnet til konsum.
Spildevand: Enheder der indsamler, behandler eller udleder byspildevand, husspildevand eller industrispildevand.
Digital infrastruktur: Udbydere af internetudvekslingspunkter, DNS-tjenesteudbydere, TLD-navneregistre, cloudcomputingudbydere, datacentertjenesteudbydere og indholdsleveringsnetværk.
Offentlig forvaltning: Centrale offentlige forvaltningsenheder som defineret af medlemsstaterne.
Rumfart: Operatører af jordbaseret infrastruktur, der understøtter levering af rumbaserede tjenester.
Fødevarer: Enheder der beskæftiger sig med fødevaredistribution og storstilet fødevareproduktion og -forarbejdning.

Overlap med NIS2-sektorer

Der er betydeligt overlap mellem CER-sektorerne og de sektorer, der er omfattet af NIS2. Digital infrastruktur, energi, transport, bankvæsen, finansielle markedsinfrastrukturer, sundhed, drikkevand, spildevand og rumfart er dækket af begge direktiver. En enhed udpeget som kritisk under CER, der også falder inden for NIS2's anvendelsesområde, skal overholde begge sæt krav.

Sektorspecifikke regler kan gælde: Visse sektorer — navnlig bankvæsen, finansielle markedsinfrastrukturer og digital infrastruktur — er underlagt yderligere sektorspecifik EU-lovgivning (som DORA for finansielle enheder). Hvor sektorspecifikke regler er mindst ligeværdige med CER-kravene, finder CER-forpligtelserne muligvis ikke direkte anvendelse.

Ofte stillede spørgsmål om cer-sektorer

Hvor mange sektorer dækker CER?

CER-direktivet dækker 11 sektorer: energi, transport, bankvæsen, finansielle markedsinfrastrukturer, sundhed, drikkevand, spildevand, digital infrastruktur, offentlig forvaltning, rumfart og fødevarer.

Er CER-sektorerne de samme som NIS2-sektorerne?

Der er betydeligt overlap, men ikke fuldstændig overensstemmelse. Begge dækker energi, transport, bankvæsen, finansielle markeder, sundhed, drikkevand, spildevand, digital infrastruktur og rumfart. CER dækker derudover fødevarer og offentlig forvaltning, mens NIS2 dækker yderligere sektorer som posttjenester, affaldshåndtering og fremstilling.

Hvordan identificeres kritiske enheder inden for CER-sektorer?

Nationale kompetente myndigheder i hver EU-medlemsstat gennemfører en national risikovurdering hvert fjerde år og bruger resultaterne til at udpege specifikke enheder inden for de 11 sektorer som kritiske baseret på deres betydning for levering af væsentlige tjenesteydelser.

Bliver man automatisk en kritisk enhed ved at være i en CER-sektor?

Nej. At operere inden for en CER-sektor gør ikke automatisk en organisation underlagt direktivet. En national myndighed skal specifikt udpege enheden som kritisk baseret på den nationale risikovurdering.

Hvad sker der, hvis en sektor er dækket af både CER og sektorspecifik lovgivning?

Hvor sektorspecifik EU-lovgivning stiller krav, der mindst svarer til CER's krav, finder CER-forpligtelserne muligvis ikke direkte anvendelse. Det er tilfældet for visse aspekter af bank- og finansmarkedsinfrastrukturregulering.